Sliskebådsrace

Der var mange aktiviteter ved  Maritim Kulturuge i 2019, men den aktivitet der tiltrak meget opmærksomhed, var sliskekonkurrencen. Flere hundrede mennesker stod langs havnekajen og så de fire hjemmebyggede fartøjer glide ned ad den stejle sliske, og kæmpe sig ud til en klokkebøje, mens Anders Bisgaard lystigt kommenterede slagets gang.
I år satser vi på at 8 - 10 fartøjer stiller op," Fortæller Henrik Bach fra Duknakkernes Forening, der står for konkurrencen. "Sidste år endte vi med kun 4 både, men i år skal vi have mindst det dobbelte."
Fartøjerne skal være hjemmebyggede, og kun fantasien sætter grænsen for hvordan de skal se ud, men de skal helst kunne klare en tur ned ad en stejl sliske, og klare sammenstødet med vandet, for derefter at sejle et lille stykke ud til en bøje. Sidst stillede Produktionshøjskolen med en sandkasse, og en lokal VVS'er havde bygget et badekar med håndvask, bruser og det hele, Et par brandmænd kaste sig ud i på en båre og Duknakkerne selv havde bygget et fartøj af olietønder.
Alle kan deltage, når bare de er fyldt 18 år, det er et krav at der skal være plads til en til to personer i fartøjet, og at de bærer redningsvest.
Konkurencen foregår lørdag den 27. august om eftermiddagen, på havnekajen mellem Føtex og Fæstningen i forbindelse med de Maritime Kulturuge.
Skulle man have lyst til at deltage i denne sjove event, hvor der er præmier til hurtigste og mest sødygtige fartøj, samt til bedste udsmykning,
kan man henvende sig til Henrik Bach på mail sliske@maritimkulturuge.dk

Duknakkernes Forening er en lokal drengeklub, der har eksisteret i Korsør siden 1988. Foreningen er rent selskabelig, men forsøger gerne at lave små events i byen, og af og til støtter de gode lokale formål.

IMG_6038
IMG_5942
IMG_6021
IMG_6033 - Kopi
IMG_6046 - Kopi
IMG_6052 - Kopi
IMG_6067 - Kopi
IMG_6042 - Kopi
IMG_5916
IMG_6026 - Kopi
IMG_5912
IMG_5954
IMG_5928
IMG_5931